Danmark – Spanien
Alt om fodboldkampe mellem Danmark og Spanien gennem tiderne.
Statistik: Danmark-Spanien
Det danske herrelandshold har mødt Spanien 19 gange i alt ved både OL, EM, VM, i kvalifikationskampe, i testkampe og i Nations League. Den første kamp mellem de to hold blev spillet ved sommer-OL i 1920 på La Butte (som nu hedder Joseph Marien Stadium) i Bruxelles. Kampen endte med et 0-1 nederlag til Danmark.
Ud af de 19 gange Danmark har mødt Spanien, er det kun blevet til to danske sejre. Danmark vandt 3-1 på udebane i en testkamp i 1979 og igen i 1993 med 1-0 i Parken på mål af Flemming Povlsen i kvalifikationen til VM i USA. Derudover er det blevet til tre uafgjorte kampe, mens Spanien har sejret i 14 af opgørene.
Overblik: Danmark-Spanien
Antal kampe: 19
Danske sejre: 2
Uafgjort: 3
Spanske sejre: 14
Største danske sejr: 3-1
14-11-1979: Spanien-Danmark 1-3 | Ramón de Carranza, testkamp
Største spanske sejr: 5-1
18-06-1986: Danmark-Spanien 1-5 | Corregidora, VM-slutrunde
Højeste tilskuertal: 75.000
24-03-2007: Spanien-Danmark 2-1 | Bernabeu, EM-kvalifikationskamp
Alle kampe: Danmark-Spanien
Alle officielle landskampe mellem Danmarks og Spaniens A-landshold (herre).
28-08-1920: Danmark-Spanien 0-1 | La Butte, OL-slutrunde
25-09-1974: Danmark-Spanien 1-2 | Københavns Idrætspark, EM-kvalifikationskamp
12-10-1975: Spanien-Danmark 2-0 | Sarriá, EM-kvalifikationskamp
14-11-1979: Spanien-Danmark 1-3 | Ramón de Carranza, testkamp
21-05-1980: Danmark-Spanien 2-2 | Københavns Idrætspark, testkamp
11-04-1984: Spanien-Danmark 2-1 | Luis Casanova, testkamp
24-06-1984: Danmark-Spanien 1-1 | Stade Gerland, EM-slutrunde
19-06-1986: Danmark-Spanien 1-5 | Corregidora, VM-slutrunde
11-06-1988: Danmark-Spanien 2-3 | Niedersachsen Stadion, EM-slutrunde
31-03-1993: Danmark-Spanien 1-0 | Parken, VM-kvalifikationskamp
17-11-1993: Spanien-Danmark 1-0 | Estadio Ramon Sánchez, VM-kvalifikationskamp
16-11-1994: Spanien-Danmark 3-0 | Estadio Ramon Sánchez, EM-kvalifikationskamp
11-10-1995: Danmark-Spanien 1-1 | Parken, EM-kvalifikationskamp
31-03-2004: Spanien-Danmark 2-0 | El Molinon,testkamp
24-03-2007: Spanien-Danmark 2-1 | Bernabeu, EM-kvalifikationskamp
13-10-2007: Danmark-Spanien 1-3 | Ceres Park, EM-kvalifikationskamp
20-08-2008: Danmark-Spanien 0-3 | Parken, testkamp
12-10-2024: Spanien-Danmark 1-0 | Estadio Condomina, Nations League
15-11-2024: Danmark-Spanien 1-2 | Parken, Nations League
Kilde: dbu.dk/landsholdsdatabasen.
De største kampe: Danmark-Spanien
Det er ikke uden grund at Spanien bliver kaldt Danmarks onde ånd. Gang på gang har spanierne trukket det længste strå, når der har stået noget på spil mellem de to hold. Her er de tre mest mindeværdige (og smertelige) fodboldkampe mellem Danmark og Spanien.
24. juni 1984: Danmark-Spanien 1-1
Semifinale til EM i Frankrig
I 1984 oplevede dansk fodbold en opblomstring under ledelse af den tyske træner Sepp Piontek. Med en talentfuld trup bestående af spillere som Michael Laudrup, Preben Elkjær, Frank Arnesen og Søren Lerby, havde Danmark kvalificeret sig til EM-slutrunden i Frankrig.
Det var første gang siden 1964 at Danmark deltog i en stor international turnering, så der var ikke de store forventninger til det danske landshold. Holdet overraskede derfor alt og alle ved at spille offensivt og underholdende fodbold. Efter et knebent 0-1 nederlag til værterne fra Frankrig i åbningskampen, lammetævede det danske landshold Jugoslavien 5-0, og efter en 3-2 sejr over Belgien i den sidste gruppekampe, stod Danmark overfor Spanien i semifinalen.
Semifinalen var intens fra første fløjt. Allerede i det 7. minut bragte Søren Lerby Danmark foran, da han kom først på reposten på Preben Elkjærs hovedstød som ramte overlæggeren. Danmark havde flere muligheder for at udbygge føringen i første halvleg, men det blev ved 1-0 ved pausen.
I anden halveg begyndte Spanien langsomt at få overtaget og i det 67. minut udlignede Spanien til 1-1. Antonio Maceda opsnappede en clearing fra Søren Busk på kanten af feltet og bankede klinisk bolden i mål med et tørt fladt skud uden chance for Ole Qvist i det danske mål. Udligningen ændrede kampens dynamik, og begge hold jagtede ivrigt det afgørende mål.
Trods flere chancer til begge hold forblev stillingen uændret efter ordinær spilletid. I den forlængede spilletid var trætheden tydelig, og ingen af holdene formåede at score, hvilket førte til en nervepirrende straffesparkskonkurrence. Straffesparkskonkurrencen udviklede sig hurtigt til en nervepirrende affære. Spanien scorede på deres første fire spark, mens danskerne fulgte trop. Men da Preben Elkjær trådte frem for at sparke Danmarks femte straffespark, gik det galt. Elkjær, der ellers var kendt for sin sikkerhed foran mål, sendte bolden over overliggeren, og da Manu Sarabia scorede på det sidste straffespark for Spanien, endte Danmark med at tabe straffesparkskonkurrencen 4-5.
For Danmark var det et hårdt nederlag at sluge, men præstationen i EM 1984 ændrede landets fodboldlandskab. Holdet havde vist, at det kunne konkurrere med Europas bedste, og de spillede sig ind i hjerterne på både danske og internationale tilskuere. Kampen mod Spanien blev et vendepunkt, der banede vejen for den danske landsholdsdominans i de kommende år, som kulminerende med triumfen ved EM i 1992.
Se højdepunkter fra kampen her: youtube.com/watch?v=9HfMzCP_vwo.
18. juni 1986: Danmark-Spanien 1-5
Ottendedelsfinale til VM i Mexico
VM i Mexico i 1986 er stadig en af de mest mindeværdige slutrunder i dansk fodboldhistorie. For første gang nogensinde havde Danmark kvalificeret sig til en VM-slutrunde, og landsholdet – også kendt som “Dynamitdrengene” – imponerede stort med deres offensive og underholdende spillestil. Danmark havde vundet alle deres kampe i gruppespillet, herunder en forrygende 6-1 sejr over Uruguay, og forventningerne var tårnhøje før ottendedelsfinalen mod Spanien den 18. juni 1986.
Kampen begyndte også lovende for Danmark. I det 34. minut bragte Jesper Olsen Danmark foran på et straffespark, og det så ud til, at danskerne var på vej mod endnu en triumf. Men kort før pausen indtraf det ikoniske øjeblik, som skulle blive skæbnesvangert for det velspillende danske hold. Jesper Olsen spillede en tilbagelægning til målmand Lars Høgh, men afleveringen var for kort og blev opsnappet af Spaniens Emilio Butragueño, der straks udlignede til 1-1. Denne fejl blev et vendepunkt i kampen og satte gang i Spaniens offensiv.
I anden halvleg overtog Butragueño fuldstændig showet. Han scorede yderligere tre mål og blev dermed den blot tredje spiller i VM-historien til at score fire mål i en enkelt kamp. Med en ekstra scoring fra Andoni Goikoetxea, endte kampen med en knusende 5-1 sejr til Spanien.
Danmarks kaptajn i opgøret, Morten Olsen, har senere udtalt at han mener Danmark burde have vundet kampen: “Når vi taber 5-1 til Spanien ved VM i Mexico, har man svært ved at forklare folk, at vi burde have vundet. Men det er stadigvæk min følelse, at den kamp burde vi have vundet, hvis ikke vi havde fået et blackout i kampen. Der blev lavet fejl – specielt i anden halvleg – som kostede os nogle nemme mål.”
For Danmark var nederlaget et chokerende og brutalt farvel til VM, især efter den imponerende start på turneringen. Kampen mod Spanien er gået over i historien som et af de mest smertelige øjeblikke i dansk fodbold, hvor et øjebliks uopmærksomhed ændrede hele forløbet.
For Spanien var sejren et vendepunkt i deres VM-deltagelse, og Emilio Butragueño cementerede sig som en af turneringens største stjerner. Kampen i 1986 står stadig som et af de mest markante opgør mellem Danmark og Spanien og understreger, hvor uforudsigeligt og dramatisk fodbold kan være på den største scene.
Du kan se den fulde kamp på: plus.fifa.com.
17. november 1993: Spanien-Danmark 1-0
VM-kvalifikationskamp
Kvalifikationskampen mellem Danmark og Spanien den 17. november 1993 i Sevilla står som en af de mest dramatiske og skæbnesvangre kampe i dansk fodboldhistorie. Danmark, som var forsvarende europamestre, havde blot brug for et uafgjort resultat for at kvalificere sig til VM i USA i 1994. På den anden side havde Spanien brug for en sejr for at sikre deres billet. Det var med andre ord en altafgørende gruppekamp, hvor presset var enormt på begge hold.
Kampen fik en eksplosiv start, da Spaniens rutinerede målmand Andoni Zubizarreta blev udvist allerede i det 8. minut efter en voldsom tackling på en fremstormende Michael Laudrup. Laudrup var på vej mod mål på en friløber, og Zubizarreta, som forsøgte at stoppe ham, begik et åbenlyst frispark på kanten af feltet, der efterlod Spanien med ti mand på banen. For Danmark burde dette have været en kæmpe fordel, men det blev i stedet begyndelsen på en frustrerende aften.
Trods overtaget i antal spillere kæmpede Danmark med at bryde det spanske forsvar, og reservemålmanden Santiago Cañizares, der erstattede Zubizarreta, leverede flere vigtige redninger. Spanien fokuserede på dødbolde, og det blev netop på en sådan situation, at kampens eneste mål blev scoret. I det 63. minut fik Spanien et hjørnespark, hvor Fernando Hierro steg til vejrs og headede bolden i mål. Men målet var ikke uden kontroverser: José María Bakero begik et klokkeklart frispark mod Peter Schmeichel, hvilket gjorde det muligt for Hierro at komme til afslutning. Dommeren så dog bort fra forseelsen, og målet blev godkendt.
Se Bakeros klokkeklare frispark her: youtube.com/watch?v=GZdxzRyyop4.
På trods af ihærdige forsøg fra Danmark, lykkedes det ikke at få udlignet, og kampen endte 1-0 til Spanien. Nederlaget betød, at Danmark missede kvalifikationen til VM 1994, mens Spanien sikrede sin plads ved slutrunden i USA. Det var en bitter aften for Danmark, der havde haft muligheden for at spille mod ti mand i størstedelen af kampen, men som måtte se VM-drømmen glippe på grund af kontroversielle dommerkendelser og manglende effektivitet foran mål.
Denne kamp står som et af de mest skuffende øjeblikke i dansk fodboldhistorie og markerede endnu et dramatisk kapitel i rivaliseringen mellem Danmark og Spanien.
De største spanske fodboldspillere
Spanien har igennem sin fodboldhistorie fostret nogle af verdens bedste fodboldspillere, der har præget både klub- og landsholdsfodbolden på højeste niveau. Her er et overblik over nogle af de største spanske fodboldlegender.
Raúl González
Raúl González på transfermarkt.com og da.wikipedia.org
Raúl González, ofte blot kendt som Raúl, er en af de mest ikoniske skikkelser i både spansk fodbold og Real Madrids historie. Raúl var kendt for sin fantastiske målnæse, tekniske dygtighed og arbejdsomhed på banen, kvaliteter der hurtigt gjorde ham til en favorit blandt fans og en uundgåelig del af både Real Madrids og det spanske landsholds angreb i næsten to årtier.
Raúl var en spiller med en uovertruffen evne til at score mål, men det var ikke kun hans målfarlighed, der gjorde ham speciel. Han var også kendt for sit lederskab, sin taktiske intelligens og sin evne til at være på det rette sted på de rette tidspunkter. Gennem sin tid i Real Madrid var han med til at vinde tre Champions League-titler (1998, 2000, 2002) og seks La Liga-titler. Han blev klubbens mest scorende spiller gennem tiderne, før denne rekord senere blev slået af Cristiano Ronaldo.
På landsholdsniveau repræsenterede Raúl Spanien fra 1996 til 2006, hvor han spillede over 100 landskampe og scorede 44 mål, hvilket gjorde ham til Spaniens topscorer i mange år, indtil hans rekord blev slået af David Villa. Selvom Raúl aldrig vandt en stor turnering med Spanien, var han en central figur i landsholdets opbygning i årene før deres gyldne æra. Han deltog i tre VM-slutrunder (1998, 2002, 2006) og to EM-turneringer (2000, 2004) og var kendt for sin dedikation og sit konstante engagement for sit land.
Raúl var en spiller, der legemliggjorde loyalitet og professionalismen på banen. Han betydning for både spansk og europæisk fodbold kan ikke overvurderes, og han anses stadig for at være en af de bedste angribere nogensinde i sportens historie. Han er et symbol på hårdt arbejde, lederskab og evnen til at levere på de største scener, og han er stadig et ikon for kommende generationer af fodboldspillere.
Xavi Hernández og Andrés Iniesta
Xavi Hernández på transfermarkt.com og da.wikipedia.org
Xavi Hernández og Andrés Iniesta er to af de mest ikoniske midtbanespillere i spansk fodboldhistorie, og deres partnerskab på midtbanen var hjertet af Spaniens gyldne æra fra 2008 til 2012. Sammen spillede de en afgørende rolle i Spaniens dominans på den internationale scene, hvor de vandt tre store turneringer i træk: EM 2008, VM 2010 og EM 2012 – en hidtil uset bedrift.
Xavi Hernández, kendt for sin sublime afleveringer og taktiske intelligens, styrede Spaniens spil med præcision og ro. Hans evne til konstant at finde den rette aflevering og kontrollere kampens tempo gjorde ham til den perfekte dirigent på midtbanen. Xavi var central i Spaniens tiki-taka-stil, der var baseret på hurtige pasninger, boldbesiddelse og konstant bevægelse, og han blev anerkendt som en af verdens bedste playmakere i sin tid. I både EM 2008 og VM 2010 blev Xavi betragtet som nøglen til Spaniens succes, hvor han gentagne gange leverede fremragende præstationer i de mest afgørende kampe.
Andrés Iniesta, på den anden side, var kendt for sin flair, kreativitet og evne til at bryde igennem modstandernes forsvar med sin teknik og driblinger. Iniesta havde en evne til at afgøre kampe på egen hånd, hvilket blev tydeligt, da han scorede det afgørende mål i VM-finalen 2010 mod Holland, der sikrede Spanien deres første verdensmesterskab nogensinde. Dette mål cementerede Iniesta som en nationalhelt i Spanien. Ud over sin målfarlighed var Iniesta også kendt for sin evne til at skabe muligheder for sine medspillere, og han leverede flere afgørende assists i både EM og VM.
Andrés Iniesta på transfermarkt.com og da.wikipedia.org
Sammen udgjorde Xavi og Iniesta et midtbanepar, der var uovertruffent i deres generation. Deres forståelse for hinanden og evne til at dominere midtbanen gav Spanien en uovertruffen kontrol i kampene, hvilket gjorde det svært for modstanderne at få fat i bolden. De var begge en del af det spanske hold, der vandt EM 2008 med en 1-0 sejr over Tyskland, og igen i 2012, hvor Spanien i finalen knuste Italien 4-0 – i hvad der blev betragtet som en af de mest overbevisende finalesejre i turneringens historie.
Xavi og Iniesta er ikke kun symboler på Spaniens succes, men også på en æra, hvor spansk fodbold revolutionerede spillet med sin tekniske overlegenhed og taktiske intelligens. Deres bidrag til landsholdet gjorde Spanien til verdens bedste hold i en periode, hvor de satte nye standarder for, hvad et midtbanepar kan opnå i international fodbold.
Iker Casillas
Iker Casillas på transfermarkt.com og da.wikipedia.org
Iker Casillas, også kendt som “San Iker” på grund af sine mirakuløse redninger, er en af de største målmænd i fodboldhistorien og en nøglefigur i Spaniens gyldne fodboldæra. Som kaptajn for det spanske landshold ledte Casillas Spanien til tre store titler i træk: EM 2008, VM 2010 og EM 2012 – en bedrift, der cementerede hans status som en af de mest succesrige landsholdskaptajner nogensinde.
Casillas’ karriere på landsholdet strakte sig over 16 år, fra hans debut som 19-årig i 2000 til hans sidste kamp i 2016. Han spillede i alt 167 landskampe, hvilket er næstflest nogensinde, kun overgået af Sergio Ramos. Casillas’ største bedrifter for landsholdet kom dog under den succesfulde periode mellem 2008 og 2012, hvor hans imponerende målmandspræstationer spillede en afgørende rolle i Spaniens triumfer.
Ved EM 2008 var Casillas en klippe i målet og leverede flere afgørende redninger, især i kvartfinalen mod Italien, hvor han reddede to straffespark i straffesparkskonkurrencen og hjalp Spanien videre til semifinalen. Denne præstation var en væsentlig del af Spaniens vej til at vinde deres første store titel i 44 år, da de besejrede Tyskland 1-0 i finalen.
VM 2010 i Sydafrika blev Casillas’ ultimative højdepunkt på landsholdet. Under hele turneringen var han en defensiv bastion for Spanien, især i knockout-kampene, hvor han lavede flere afgørende redninger. I VM-finalen mod Holland leverede Casillas en af sine mest ikoniske redninger, da han afværgede en én-mod-én mulighed mod Arjen Robben, hvilket holdt Spanien inde i kampen og banede vejen for Andrés Iniestas matchvindende mål i forlængelsen. Denne redning betragtes som en af de vigtigste i Spaniens fodboldhistorie og var med til at sikre landets første verdensmesterskab nogensinde.
Ved EM 2012 fortsatte Casillas sin enestående form og ledte Spanien til endnu en triumf. Holdet gik hele turneringen igennem uden at lukke et eneste mål ind i knockout-fasen, hvilket understregede Casillas’ afgørende rolle som sidste skanse. I finalen mod Italien, som Spanien vandt 4-0, satte Casillas endnu engang sit præg ved at holde buret rent og sikre Spaniernes historiske tredje store titel på fire år.
Casillas’ evne til at levere på de største scener, hans kølige overblik og hans lederskab gjorde ham til en uundværlig del af Spaniens succes. Hans præstationer i straffesparkskonkurrencer og hans utallige afgørende redninger har givet ham en særlig plads i spansk fodboldhistorie. Som en af verdens bedste målmænd i sin tid og som kaptajn for det mest succesfulde spanske landshold nogensinde, vil Iker Casillas for altid blive husket som en af sportens største legender.
Sergio Ramos
Sergio Ramos på transfermarkt.com og da.wikipedia.org
Sergio Ramos er en af de mest ikoniske forsvarsspillere i fodboldhistorien og en afgørende figur for det spanske landshold i deres gyldne æra. Ramos var kendt for sin kompromisløse spillestil, stærke lederevner og evnen til at dukke op med afgørende mål i vigtige øjeblikke. Med sin alsidighed som både midterforsvarer og højreback blev han en hjørnesten i Spaniens forsvar under deres dominans fra 2008 til 2012.
Ramos fik debut på det spanske landshold i 2005 som bare 18-årig og blev hurtigt en fast del af truppen. Han var en integreret del af holdet, da Spanien vandt EM 2008, hvor hans defensive arbejde og offensive løb fra backpositionen var afgørende. I VM 2010 var Ramos med til at sikre Spaniens første verdensmesterskab nogensinde. Han spillede en vital rolle i Spaniens solide defensiv, der kun lukkede to mål ind i hele turneringen. Ramos’ præstationer blev anerkendt som nogle af de bedste i turneringen, og han blev udnævnt til FIFAs World Cup All-Star Team.
Ved EM 2012 fortsatte Ramos med at vise sin uovertrufne form. Som midtstopper dannede han et solidt makkerpar med Gerard Piqué, og Spanien gik hele turneringen igennem med kun ét indkasseret mål. Ramos spillede en afgørende rolle i semifinalen mod Portugal, hvor han scorede et mindeværdigt Panenka-straffespark i straffesparkskonkurrencen, hvilket bidrog til at sende Spanien til finalen. I finalen mod Italien var Ramos igen en nøglespiller i Spaniens dominerende 4-0-sejr, som sikrede deres tredje store titel i træk.
Ud over sine defensive bedrifter var Ramos kendt for sin evne til at score mål – især i afgørende øjeblikke. Han blev ofte fremhævet for sine hovedstødsstærke indsatser på dødbolde og udviklede sig til en af landsholdets mest scorende forsvarsspillere.
Sergio Ramos’ lederskab, passion og evne til at levere på de største scener gør ham til en af de største spillere i Spaniens fodboldhistorie. Med rekorden for flest spillede landskampe (180) og en stor samling af titler, er Ramos et symbol på Spaniens gyldne generation, og han vil for altid blive husket som en af landets største forsvarere.
Fernando Hierro
Fernando Hierro på transfermarkt.com og da.wikipedia.org
Fernando Hierro er en af de mest markante forsvarsspillere i spansk fodboldhistorie og en sand legende på det spanske landshold. Hierro var kendt for sin stærke defensiv, taktiske intelligens og fremragende evne til at score mål, hvilket gjorde ham til en af de mest komplette forsvarsspillere i sin tid. Han spillede størstedelen af sin karriere i Real Madrid, men det var på det spanske landshold, at han for alvor viste sin betydning som både leder og målscorer.
Hierro debuterede på landsholdet i 1989 og spillede for Spanien i tre VM-slutrunder (1994, 1998, 2002) og to EM-turneringer (1996, 2000). Hans evne til at score mål var ualmindelig for en forsvarsspiller – han nåede at score imponerende **29 mål i 89 landskampe**, hvilket gør ham til en af de mest scorende forsvarsspillere i international fodboldhistorie. Hierros mål kom ofte på vigtige tidspunkter, både fra straffespark og dødboldsituationer, hvilket gjorde ham til en ekstra offensiv trussel, selvom han var forsvarer.
Udover sine offensive kvaliteter var Hierro en uhyre solid forsvarsspiller, der var kendt for sit overblik, sin evne til at læse spillet og sit lederskab. Han var en taktisk dygtig spiller, der ofte spillede både som midterforsvarer og som defensiv midtbanespiller, hvor han udmærkede sig ved at kunne bryde modstandernes spil og igangsætte angreb med sine præcise afleveringer.
Selvom Spanien i Hierros tid ikke nåede at vinde store trofæer på internationalt niveau, var han en af de vigtigste spillere i landets opstigning som en fodboldstormagt. Hans dedikation og professionalisme gjorde ham til en central figur på landsholdet i over et årti, og han fortsatte med at være en rollemodel for yngre spillere efter sin aktive karriere. Hierro blev efter sin karriere involveret i fodbold som både træner og sportsdirektør, hvor han fortsat har bidraget til spansk fodbold.
David Villa
David Villa på transfermarkt.com og da.wikipedia.org
David Villa er en af Spaniens mest ikoniske og succesrige angribere nogensinde, kendt for sin målnæse, tekniske færdigheder og alsidighed i angrebet. Med sine 59 mål i 98 landskampe er Villa stadig den mest scorende spiller i det spanske landsholds historie, og han spillede en central rolle i Spaniens gyldne periode, hvor de vandt både EM 2008 og VM 2010.
Villa debuterede for det spanske landshold i 2005 og fik hurtigt en fast plads i startopstillingen takket være sin evne til at score mål fra næsten alle vinkler. Han var kendt for sit præcise afslutningsspil, både med højre og venstre fod, samt sin evne til at skabe chancer for sig selv og sine holdkammerater. Hans gennembrud kom ved VM 2006, hvor han scorede tre mål og etablerede sig som Spaniens foretrukne angriber.
Ved EM 2008 spillede Villa en afgørende rolle i Spaniens vej til trofæet, hvor han blev turneringens topscorer med fire mål. Hans hattrick mod Rusland i gruppespillet og en vigtig scoring mod Sverige viste hans evne til at levere, når det gjaldt. Selvom han blev skadet i semifinalen og missede finalen, var hans bidrag uvurderligt i Spaniens første store internationale triumf i 44 år.
Villa fortsatte sin fantastiske form ved VM 2010, hvor han var en af nøglespillerne bag Spaniens første verdensmesterskab nogensinde. Han scorede fem mål under turneringen, inklusive afgørende mål mod Chile, Portugal og Paraguay. Hans mål mod Portugal i 1/8-finalen og mod Paraguay i kvartfinalen var essentielle for Spaniens videre avancement. Villa delte den samlede topscorertitel ved VM og blev anerkendt som en af turneringens bedste spillere.
Ved EM 2012 måtte Villa desværre sidde ude på grund af en skade, men hans tidligere bedrifter var afgørende for, at Spanien overhovedet nåede så langt som de gjorde. Hans præstationer for det spanske landshold har gjort ham til en nationalhelt og en af de mest elskede spillere i spansk fodboldhistorie.
David Villa er ikke kun kendt for sin evne til at score mål, men også for sin uforglemmelige energi og hårde arbejde på banen. Hans evne til at tilpasse sig forskellige systemer og positioner gjorde ham til en alsidig angriber, og han vil altid blive husket som en af Spaniens største offensive stjerner.
Andoni Zubizarreta
Andoni Zubizarreta på transfermarkt.com og da.wikipedia.org
Andoni Zubizarreta er en af de mest legendariske målmænd i spansk fodboldhistorie og en sand institution på det spanske landshold. Han var Spaniens mest betroede målmand gennem 1980’erne og 1990’erne og spillede i alt 126 landskampe, hvilket i mange år var en rekord for landsholdet. Zubizarreta var især kendt for sin stabilitet, ro og evne til at levere afgørende redninger i pressede situationer.
Zubizarreta fik sin debut for det spanske landshold i 1985 og spillede en nøglerolle for Spanien i hele fire VM-slutrunder (1986, 1990, 1994 og 1998) samt tre EM-turneringer (1984, 1988 og 1996). Hans debut på den store scene kom ved EM 1984, hvor Spanien nåede finalen, og selvom de tabte til Frankrig, var Zubizarreta med til at markere starten på en ny æra for spansk fodbold.
Hans mest mindeværdige turnering kom ved VM 1994 i USA, hvor han som kaptajn førte Spanien til kvartfinalerne, inden de blev slået ud af Italien i en dramatisk kamp. Zubizarreta blev ofte rost for sin positionering og evne til at læse spillet, hvilket gjorde ham til en solid sidste skanse for det spanske landshold gennem næsten to årtier.
På klubniveau var Zubizarreta en nøglefigur for både Athletic Bilbao og især FC Barcelona, hvor han var med til at vinde flere La Liga-titler og den europæiske pokalturnering. Hans lederskab og erfaring var afgørende, og det smittede af på hans præstationer for det spanske landshold.
Selvom Spanien ikke vandt store trofæer under Zubizarretas tid som målmand, var han en vigtig del af det fundament, der senere ville føre til Spaniens succesfulde perioder. Han opnåede en status som en af de mest betroede og pålidelige målmænd i sin generation, og hans arv som en af Spaniens største spillere vil altid blive husket.
Det spanske landsholds historie
Det spanske fodboldlandshold, kendt som La Roja, har en lang og begivenhedsrig historie, der spænder over flere årtier med både succeser og skuffelser. Landsholdet spillede sin første officielle kamp i 1920 under OL i Antwerpen, hvor de sikrede sig en sølvmedalje. Men det var først mange år senere, at Spanien for alvor markerede sig som en af de førende fodboldnationer i verden.
I de første årtier efter OL i 1920 var det spanske landshold præget af ustabilitet og politiske omvæltninger. Den spanske borgerkrig (1936-1939) og den efterfølgende Franco-diktaturperiode gjorde det vanskeligt for holdet at opbygge kontinuitet. Dette afspejlede sig i resultaterne, hvor Spanien ofte blev elimineret tidligt i store turneringer. På trods af vanskelighederne formåede Spanien at kvalificere sig til VM i 1950 i Brasilien hvor de blev nummer fire, hvilket på det tidspunkt var landets bedste resultat.
Den første store triumf: EM 1964
Spanien fik deres første store internationale titel ved EM i 1964. Turneringen blev afholdt i Spanien, og finalen mod Sovjetunionen endte 2-1 til La Roja, der dermed kunne løfte deres første trofæ. Denne sejr markerede et vendepunkt og viste potentialet i spansk fodbold. Holdet kunne dog ikke bygge videre på succesen og oplevede i de efterfølgende årtier mange svingende præstationer.
1990’erne: Nye stjernespillere og tæt på succes
I 1990’erne begyndte Spanien at producere nogle af verdens bedste spillere, herunder Raúl González, Fernando Hierro og Luis Enrique. Alligevel forblev det spanske landshold præget af skuffelser ved de store slutrunder. De nåede kvartfinalerne ved VM i 1994 og 2002 samt EM i 1996 og 2000, men formåede aldrig at tage det sidste skridt mod finalen.
Den gyldne æra: 2008-2012
Den gyldne æra for spansk fodbold kom i årene 2008-2012. Under ledelse af trænere som Luis Aragonés og senere Vicente del Bosque nåede Spanien uanede højder. Denne periode blev kendetegnet af en ny spillestil, kaldet “tiki-taka”, der fokuserede på boldbesiddelse og hurtige afleveringer. Spillere som Xavi Hernández, Andrés Iniesta og Iker Casillas spillede en nøglerolle i succesen.
Spanien vandt EM i 2008 ved at besejre Tyskland 1-0 i finalen, og to år senere triumferede de ved VM i Sydafrika 2010 med en sejr på 1-0 over Holland, hvor Iniesta scorede det afgørende mål i forlænget spilletid. De sluttede deres storhedstid af ved at vinde EM igen i 2012, hvor de udraderede Italien med en 4-0-sejr i finalen. Denne unikke bedrift, at vinde tre store turneringer i træk, cementerede Spaniens plads som en af de mest dominerende nationer i fodboldhistorien.
Efter guldalderen: En tid med genopbygning
Efter sejren ved EM 2012 begyndte det spanske landshold at opleve et markant fald i præstationerne. De blev slået ud af gruppespillet ved VM i 2014 og nåede kun 1/8-finalen ved EM i 2016. Mange af de spillere, der havde været centrale for holdets succes, trak sig tilbage, og et generationsskifte var nødvendigt.
Selvom Spanien begyndte at integrere nye talenter som Marco Asensio, Dani Olmo og Ferran Torres, tog det tid at finde den rette balance og vende tilbage til topniveauet. Ved EM i 2020 viste de dog tegn på forbedring ved at nå semifinalen, hvor de tabte til Italien på straffespark.
Spanien i dag: EM-triumfen i 2024
Efter år med omstrukturering og opbygning under træner Luis de la Fuente nåede Spanien nye højder ved EM 2024. Holdet gik igennem gruppespillet med sejr over Kroatien (3-0), Italien (1-0) og Albanien (1-0) og fortsatte deres dominerende spil i knockout-fasen. De besejrede Georgien 4-1 i 1/8-finalen, Tyskland 2-1 efter forlænget spilletid i kvartfinalen og Frankrig 2-1 i semifinalen.
I finalen stod Spanien over for England i Berlin. Kampen var tæt og intens, hvor begge hold kæmpede for at kontrollere midtbanen. Spanien kom foran lige efter pausen gennem Nico Williams, men England udlignede kort efter. Det var dog Mikel Oyarzabals mål i det 86. minut, som sikrede Spanien deres fjerde EM-titel, hvilket gjorde dem til det første hold til at vinde fire europamesterskaber.
Fremtiden for La Roja
Med den nylige EM-triumf og en ny generation af talentfulde spillere som Lamine Yamal og Nico Williams står Spanien godt rustet til fremtiden. Træner Luis de la Fuente har skabt et hold, der kombinerer rutine og ungdommeligt gåpåmod, og hvis holdet kan bevare deres nuværende form, kan de blive en af de dominerende kræfter i international fodbold i de kommende år.
Den spanske succes ved EM 2024 understreger holdets evne til at rejse sig efter skuffelser og genopbygge sig selv til nye triumfer. La Roja har med sejren ikke kun bragt sig selv tilbage i rampelyset, men har også lagt grunden for endnu en guldalder i spansk fodboldhistorie.
Det spanske fodboldforbunds officielle hjemmeside: rfef.es/en.
